Levende drømme

Vi bruger ca to timer pr. nat drømmer . Mange mennesker husker ikke deres drømme eller har kun en vag erindring om, hvad der skete. Men nogle gange kan du vågne op med klare minder om dine drømme.

Indholdet af en levende drøm kan forårsage følelser af glæde eller trøst. Du kan endda finde på at vågne op og ønske, at du kunne vende tilbage til drømmen. Levende drømme kan være fantastiske, så du undrer dig over, hvordan din hjerne kunne have fremtryllet et så mærkeligt scenarie. Levende drømme kan også være forstyrrende eller forstyrrende, og i nogle tilfælde kan de forstyrre kvaliteten af ​​søvnen.

Hvad forårsager livlige drømme?

De to hovedstadier af søvn er hurtige øjenbevægelser (REM) og ikke-REM-søvn. Selvom drømme kan finde sted under både REM-søvn og ikke-REM-søvn, har drømme oplevet under REM-søvn en tendens til at være mere levende. Derudover er REM-cyklusser typisk længere og dybere om morgenen (mod slutningen af ​​søvnen).

Faktorer, der kan bidrage til levende drømme:

• Fragmenteret søvn : Da livlige drømme har en tendens til at opstå under REM-søvn, vågner man op under eller lige efter REM-søvn øger chancerne at du vil huske din drøm mere levende.
• Søvnmangel : En undersøgelse viste, at deltagerne frataget REM-søvn en nat oplevede længere perioder med REM-søvn og øget drømmeintensitet den følgende nat.
• Stress : Beviser tyder på, at personer, der lider af symptomer på angst i løbet af dagen er mere tilbøjelige til at opleve drømme med rystende indhold. Dette kan også føre til mentale helbredsforstyrrelser, såsom angst og depression.
• Medicin : Visse stoffer kan påvirke drømmenes livlighed. For eksempel antydede en undersøgelse, at SSRI'er (en kategori af antidepressiva) reducerede, hvor ofte patienter huskede deres drømme, men øgede drømmenes livlighed da de blev tilbagekaldt. Anden medicin kan evt forårsage mareridt , såsom betablokkere (en behandling mod forhøjet blodtryk) og medicin mod Parkinsons sygdom.
• Søvnforstyrrelser: Dette inkluderer narkolepsi , som er karakteriseret ved overdreven søvnighed i dagtimerne. Personer med narkolepsi oplever ofte livlige, bizarre drømme .
• Graviditet : Fysiske og hormonelle ændringer, der opstår under graviditeten, kan forårsage søvnløshed og søvnforstyrrelser. En forskningsundersøgelse viste, at kvinder i tredje trimester af graviditeten oplevede mere forstyrrende drømmebilleder sammenlignet med ikke-gravide kvinder.

Er livlige drømme en årsag til bekymring?

Relateret læsning

Mareridt er levende drømme med skræmmende eller foruroligende indhold. Mange mennesker oplever lejlighedsvise mareridt, der går over af sig selv. Imidlertid, mareridtsforstyrrelse er en søvnforstyrrelse, hvor mareridt forstyrrer ens evne til at få tilstrækkelig søvn. Hvis du oplever søvntab på grund af kroniske mareridt, er det vigtigt at tal med din læge .

Sådan fremmer du levende drømme

• Før en drømmedagbog : At skrive dine tanker om dine drømme ned umiddelbart efter du er vågnet kan øge din evne til at genkalde dem .
• Afstå fra alkohol : Alkohol undertrykker REM-søvn, så at afstå fra at drikke kan føre til mere levende drømme.

Sådan stopper du levende drømme

• Øv god søvnhygiejne : Oprethold en regelmæssig søvnplan, og sørg for, at dit soveværelsesmiljø er befordrende for søvn.
• Dyrk ro i sindet : Forskere har fundet ud af, at personer med højere score på mål for fred i sindet er mere tilbøjelige til at have positivt drømmeindhold. Ro i sindet betyder at kunne acceptere både de gode og de svære oplevelser, der opstår i dagligdagen. For at dyrke ro i sindet kan det hjælpe at engagere sig i afstressende praksis såsom mindfulness meditation og afspændingsøvelser.

Melatonintilskud og levende drømme

Melatonin er et hormon, der naturligt produceres af kroppen, og som understøtter søvn-vågen-cyklussen. Der er modstridende data om virkningerne af melatonintilskud og drømme. Det har vist sig at reducere livlige drømme ved visse søvnforstyrrelser. For eksempel en undersøgelse af personer med REM søvnadfærdsforstyrrelse fundet melatonin kosttilskud reducerede skræmmende drømme og andre symptomer .

I andre scenarier kan melatonin øge REM-søvnen og efterfølgende chancen for at opleve livlige drømme. Langsigtede virkninger af melatoninbrug er ukendte, så sørg for at spørge en læge om, hvorvidt det er sikkert og passende for dig.

• Var denne artikel til hjælp?
• Ja Ingen

• Referencer

  +13 Kilder
  1. 1. National Institute of Neurological Disorders and Stroke (NINDS). (2019, 13. august). Brain Basics: Forstå søvn. Hentet 31. august 2020 fra https://www.ninds.nih.gov/Disorders/patient-caregiver-education/understanding-sleep
  2. 2. Pagel J. F. (2000). Mareridt og drømmeforstyrrelser. Amerikansk familielæge, 61(7), 2037-2044. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10779247/
  3. 3. Nielsen, T., Stenstrom, P., Takeuchi, T., Saucier, S., Lara-Carrasco, J., Solomonova, E., & Martel, E. (2005). Delvis REM-søvnmangel øger den drømmelignende kvalitet af mentation fra REM-søvn og søvnbegyndelse. Søvn, 28(9), 1083-1089. https://doi.org/10.1093/sleep/28.9.1083
  4. Fire. Sikka, P., Pesonen, H., & Revonsuo, A. (2018). Fred i sindet og angst i vågen tilstand er relateret til det affektive indhold i drømme. Videnskabelige rapporter, 8(1), 12762. https://doi.org/10.1038/s41598-018-30721-1
  5. 5. Pace-Schott, E. F., Gersh, T., Silvestri, R., Stickgold, R., Salzman, C., & Hobson, J.A. (2001). SSRI-behandling undertrykker drømmegenkaldelsesfrekvensen, men øger den subjektive drømmeintensitet hos normale forsøgspersoner. Journal of sleep research, 10(2), 129–142. https://doi.org/10.1046/j.1365-2869.2001.00249.x
  6. 6. Novak, M., & Shapiro, C. M. (1997). Narkotikainducerede søvnforstyrrelser. Fokus på ikke-psykotrop medicin. Lægemiddelsikkerhed, 16(2), 133-149. https://doi.org/10.2165/00002018-199716020-00005
  7. 7. Schiappa, C., Scarpelli, S., D'Atri, A., Gorgoni, M., & De Gennaro, L. (2018). Narkolepsi og følelsesmæssig oplevelse: en gennemgang af litteraturen. Adfærds- og hjernefunktioner: BBF, 14(1), 19. https://doi.org/10.1186/s12993-018-0151-x
  8. 8. Lara-Carrasco, J., Simard, V., Saint-Onge, K., Lamoureux-Tremblay, V., & Nielsen, T. (2014). Forstyrret drøm i tredje trimester af graviditeten. Søvnmedicin, 15(6), 694–700. https://doi.org/10.1016/j.sleep.2014.01.026
  9. 9. Scarpelli, S., Bartolacci, C., D'Atri, A., Gorgoni, M., & De Gennaro, L. (2019). Mental søvnaktivitet og foruroligende drømme i levetiden. Internationalt tidsskrift for miljøforskning og folkesundhed, 16(19), 3658. https://doi.org/10.3390/ijerph16193658
  10. 10. American Academy of Sleep Medicine. (2014). Den internationale klassifikation af søvnforstyrrelser – tredje udgave (ICSD-3). Darien, IL.
  11. elleve. Schredl, M. (2002). Spørgeskemaer og dagbøger som forskningsinstrumenter i drømmeforskning: Metodiske spørgsmål. Drømmer, 12, 17–26. https://doi.org/10.1023/A:1013890421674
  12. 12. Colrain, I.M., Nicholas, C.L., & Baker, F.C. (2014). Alkohol og den sovende hjerne. Håndbog i klinisk neurologi, 125, 415-431. https://doi.org/10.1016/B978-0-444-62619-6.00024-0
  13. 13. McGrane, I.R., Leung, J.G., St Louis, E.K., & Boeve, B.F. (2015). Melatoninterapi for REM søvnadfærdsforstyrrelse: en kritisk gennemgang af beviser. Søvnmedicin, 16(1), 19–26. https://doi.org/10.1016/j.sleep.2014.09.011